Faciliteter i Skringstrup Kultur- og Forsamlingshus:
I 2006/2007f blev forsamlingshuset fuldstændig renoveret, og fremstår i dag med de faciliteter, der giver den perfekte ramme omkring familiefester, møder og andre arrangementer. Salen har en super god akustik, hvilket musikere har rost forsamlingshuset for, på grund af det buede loft samt integreret AV- og lydanlæg.
Fra salen er der udgang til en terrasse med 4 borde/bænkesæt, samt legeplads til mindre børn.
Landsbyparken frit kan benyttes.
Størrelse:
Salen måler 8×13 m og er godkendt til 100 personer.
Handicapvenligt:
Ved østsiden af huset er der en mindre mindre P-plads med rampeopkørsel til sal og herigennem til terrasse for kørestole, barnevogne o.a.
Huset har brede døre og ingen indvendige dørtrin. Fra hallen er der adgang til handicapvenligt toilet.
Børnevenligt:
På handicaptoilettet er der indrettet pusleplads, og der forefindes 2 højstole til småbørn.
Der er flotte legemuligheder for små og store i haven og parken, hvor der i 2019 er opsat nye legeredskaber.
Desuden er der petanque bane og 2 fodboldmål.
Toiletfaciliteter:
Husets 2 toiletter findes med adgang fra hallen. Det ene er et hadicaptoilet med god plads, desuden pusleplads.
Køkkenfaciliteter:
Gaskomfur med 5 blus / 4 el-ovne / 1 microovn / Alm. køle-fryseskab / Stort industrikøleskab / Stort fryseskab i køkkenet / Opvaskemaskine /
2 kaffemaskiner / El-kogekedel / El-pisker / Gryder / Pander / 2 Rulleborde med underborde / Skærebrædder / Knive / Stativ til skraldesække / Til venstre for køkkendøren findes stor affaldscontainer. / m.m.
Der er endnu ikke affaldssortering i huset, men man bedes selv fjerne tomme flasker og dåser.
Øvrigt Inventar:
20 borde (80 cm x 180 cm) / 100 stole. (Obs. stole og borde må IKKE bruges udendørs).
Service, glas og bestik til 100 personer, lysestager og små glasvaser.
Bardisk på hjul.
Parkeringsmuligheder:
Der er 3 P-pladser områder.
1 mindre P-plads ved østsiden af huset med opkørselsrampe til salen.
2 P-pladser på hver side af indkørslen til forsamlingshuset, samt en tilkørsel for aflæsning til køkkenet.
HUSK: Biler og campingvogne må ikke parkeres på græsset ved forsamlingshuset eller i parken.